Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har den 11. juni 2022 ændret visningen af dit fødselsår i dine CV-oplysninger. Fremover vil fødselsår i dit CV på Jobnet være markeret som skjult for arbejdsgivere. Det betyder, at arbejdsgivere, når de søgt dit CV frem, ikke får vist din alder.
Ændringen sker som følge af Lov nr. 372 af den 28. marts 2022 om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. Lovændringen betyder, at en arbejdsgiver ikke må anmode om oplysninger om en jobsøgers alder. Lovændringen træder i kraft pr. 1. juli 2022.
Hvis du ønsker, at dit fødselsår gerne må vises for arbejdsgivere, kan du ændre indstilling i den blå boks øverst i dit CV. Klik på linket ’Redigér’, som åbner siden ’Redigér kontaktoplysninger’. Klik på ’Skjul oplysninger for arbejdsgiver’, fjern markeringen ud for ’Fødselsår’ og klik på gem. Du kan se mere om, hvordan du gør på Jobnets supportside.
Kontakt dit jobcenter, din a-kasse eller Jobnetsupporten, hvis du har spørgsmål omkring ovenstående.