Falske sms og/eller e-mails om jobsamtaler (Phishing)

Der er i øjeblikket et phishing-angreb i gang mod Jobnets brugere.

Der er tale om, at brugerne - via en sms og/eller e-mail fra JobnetDK om jobsamtale hos en navngiven arbejdsgiver - lokkes til at afgive oplysninger på en falsk Jobnetside med adressen https://job.jobnet.dk.forpligtelse.link/cv4160593/.

 

Når en bruger logger på den falske Jobnetside, får han vist en side, hvor man kan booke en jobsamtale med en navngiven virksomhed, og hvor man skal oplyse kontaktoplysninger. Efter afgivelse af kontaktoplysninger starter en chatfunktion med en medarbejder, som angiveligt er fra Jobnetsupporten (hvilket ikke er tilfældet).

 

Tekst i sms:

"Du har en invitation til en jobsamtale fra [NAVN PÅ VIRKSOMHED]. Se her: [LINK TIL FALSK JOBNETSIDE]."

 

Tekst i e-mail fra  JobnetDK (info@job.jobnet.dk.forpligtelse.link):

"Du har en invitation til jobsamtale.

En arbejdsgiver har set dit cv og har inviteret dig til en jobsamtale.

Følg linket i SMS'en for at fuldføre processen.

Har du spørgsmål? Svar på denne mail.

Venlig hilsen

Jobnet.dk"

 

Sms'en og e-mail kommer ikke fra Jobnet, og du bør slette henvendelsen. 

 

VIGTIGT:

  • Hvis du har logget på den falske jobnetside, bør du ændre dine brugeroplysninger
  • Hvis du har oplyst bankkontooplysninger, bør du kontakte din bank 
  • Hvis du har oplyst dit NemID, bør du få spærret dit NemID - se information på nemid.nu (nyt vindue)
  • Log kun på Jobnet på adressen https://job.jobnet.dk/CV. Du kan aflæse adressen øverst på Jobnets forside:

mceclip1.png

En korrekt Jobnetside kan også have adressen https://job.jobnet.dk/CV/frontpage

 

Drevet af Zendesk