Ændringer til CV med virkning fra den 5. december 2020

Den 5. december kommer der et nyt og opdateret CV på Jobnet. Det nye CV på Jobnet er en sammensmeltning af de tre gamle CV’er på Jobnet:

  • Mit CV
  • Præsentations CV’et
  • Rehab CV’et.

Du skal derfor bruge det nye CV, uanset hvilket CV du tidligere har arbejdet med. Alle dine oplysninger vil automatisk blive overført til det nye CV. Designet er nyt og opdateret, og du vil samtidig få mulighed for nye felter.

Formålet med et nyt CV er at gøre det lettere for alle at udfylde et CV på Jobnet, samt at arbejdsgivere lettere kan få et overblik over dine kompetencer, når de søger ny arbejdskraft.
Det nye CV på Jobnet vil indeholde:

  • et nyt brugervenligt layout, hvor du selv kan tilvælge relevante CV-felter
  • et tilpasset CV, der tilpasses i forhold til de regler, der gælder for netop dig
  • inspirations- og hjælpetekster til udfyldning af de enkelte felter, så du får hjælp undervejs
  • ny flot layout, når du printer dit CV – nu også med mulighed for billede.

I 2021 forsætter udviklingen af det nye CV på Jobnet, og der kommer løbende nye funktioner.

Tjek om dine oplysninger står korrekt
Ved overgangen mellem det nye og det gamle CV flyttes CV-oplysninger automatisk fra dit gamle CV over i det nye CV på Jobnet. Det er derfor vigtigt, at du kigger dit nye CV igennem efter overgangen for at sikre, at alt er overført korrekt. Du vil få tilsendt en kopi af dit gamle CV i din Jobnet indbakke. Så kan du til hver en tid finde dit tidligere CV, hvis du er i tvivl om, om dine data er overført korrekt fra dit gamle CV.

Overvej også om nogle af de nye felter i dit CV er relevante for dig at udfylde – fx IT-erfaring eller nye kvalifikationer? Du kan herunder se en kort video om det nye CV.

 

Introduktionsvideo om det nye CV (nyt vindue)


Har du spørgsmål til det nye CV eller overgangen mellem nyt og gammelt CV, kan du kontakte supporten.

 

Drevet af Zendesk