Falske henvendelser og job i Polen

Jobnetsupporten er blevet opmærksom på, at der sker telefoniske henvendelser til borgere om ufaglærte job i Polen til 325 kr. i timen.

Vi er indtil videre bekendt med, at "jobformidleren" på fejlfrit dansk præsenterer sig som henholdsvis

  • Jobcenter Sjælland
  • Internt Jobcenter
  • Expressjob Danmark 

For at komme i betragtning til jobbet i Polen skal den enkelte

  • Indbetale 2500 kr.
  • Oplyse personnummer
  • Oplyse bankforbindelse

Vi anbefaler, at du ikke reagerer på tilbuddet, da der er for mange ting, der tyder på, at der ikke er tale om reelle jobtilbud. Under alle omstændigheder bør du ikke oplyse hverken personnummer eller bankkontonummer.

Drevet af Zendesk