Jeg er ledig, men blevet syg. Hvad skal jeg gøre?

Det er vigtigt, at du giver dit jobcenter besked om, at du er syg. Det kan du med fordel gøre på Jobnet:

  • Log på Jobnet – Min side
  • Klik på 'Mit fravær' i venstremenuen og derefter ’Syg/rask’
  • Klik på knappen 'Meld dig syg'

Har du ikke knappen 'Meld dig syg', så skal du kontakte dit jobcenter. Du kan finde kontaktoplysninger til dit Jobcenter i højre kolonne på Min Side, eller du kan anvende dette link: Mit Jobcenter

Er du dagpengemodtager / arbejdsmarkedsydelsesmodtager, så får din a-kasse automatisk besked om, at du er syg.

Har du en planlagt - fremtidig sygeperiode, fx en operation, kan du ikke selv registrere dette, men skal kontakte dit jobcenter, der sørger for at registrere din kommende sygeperiode.

 

Når du skal raskmeldes, klikker du på knappen ’Meld dig rask’ på ’Min side’.

 

Har du spørgsmål til sygemelding og / eller raskmelding, skal du kontakte dit jobcenter eller din a-kasse.

 

Du kan læse mere om Sygedagpenge på Borger.dk. 

 

For dig der er i løntilskud 

Hvis du er ansat i løntilskud, skal du melde dig syg til din arbejdsgiver. Vi vil anbefale, at du også sygemelder dig på Jobnet, da det betyder, at du ikke skal tjekke jobforslag, mens du er syg. Husk at du også skal raskmelde dig på Jobnet.

 

For fleksjobvisiterede

Når du er fleksjobvisiteret, kan du ikke selv registrere din sygemelding på Jobnet. Du skal derfor kontakte dit jobcenter, som vil registrere din sygemelding

 

 

Drevet af Zendesk