Hvor afmelder jeg mig Jobnet?

Du kan kun afmelde dig pr d.d. eller 30 dage frem i tiden. 

Sådan afmelder du dig på Jobnet

  • Du skal være logget ind på Jobnet, og stå på din forside
  • Klik på  menupunktet 'Planer og aftaler' og derefter på punktet 'Til- og afmelding' 
  • Vælg årsag til afmeldingen fx 'Jeg har fået arbejde fuld tid i mindst 14 dage. (Hvis ikke du kan finde en årsag, der passer i din situation, skal du kontakte dit jobcenter. Hvis du er dagpengemodtager og har kontaktforløb i a-kassen (de første 3 måneder af dit ledighedsforløb), skal du kontakte din a-kasse).
  • Tast datoen for den første dag, du ikke længere skal være tilmeldt eller klik på datoen via kalenderen
  • Klik på knappen 'Afmeld mig'

Du har nu registreret din afmelding. Er du afmeldt pr. d.d. kan du se det på din forside under 'Din Status' i øverste højre hjørne. 

Vær opmærksom på:

Skal du afmeldes med en fremtidig afmeldedato, kan det tidligst ske 30 dage før afmeldedatoen.

Kan du ikke selv afmelde dig, skal du kontakte dit lokale jobcenter for at blive afmeldt. Hvis du er dagpengemodtager og har kontaktforløb i a-kassen (de første 3 måneder af dit ledighedsforløb), skal du kontakte din a-kasse.


OBS

  • Pas på at du ikke afmelder dig for tidligt. Er du i tvivl om datoen, skal du kontakte dit jobcenter eller a-kasse.

  • Hvis du er dagpengemodtager og har fået fuldtidsarbejde med start på et andet tidspunkt end den 1. i måneden, kan der af hensyn til din dagpengeudbetaling være behov for, at du fortsat er tilmeldt til månedens udgang. Kontakt din a-kasse for vejledning.

 

Drevet af Zendesk